Hårfagers stemme - En stenalderfortælling om hellige steder og kulturmøder
Hårfager kaldte de hende. Det betyder hende med det smukke hår. Hvis de da ikke kaldte hende for Jægertøsen. Men det var kun, når de troede, hun ikke hørte dem. Ja, for hun var jo af jægerfolket. Ildkraft og hans far havde fundet hende grædende inde i en lysning langt inde i skoven. Hun var måske ti vintre gammel. Hun sad på jorden og var i færd med at grave en grav til sin far…
En gribende fortælling om at miste og blive en tålt fremmed. Om at lytte til forfædrenes stemmer i ens drømme. Om at takke guderne for alt dét, som er, og alt dét, vi har. Om kærlighedens hårfagre magi…
Forestillingen handler om den rette måde at dyrke sin tro på, og hvordan den enkelte kan blive ekskluderet af fællesskabet, når troen dyrkes forkert. Der er tale om to folk, de omvandrende jægerfolk og de fastboende bondefolk, som dyrker forfædrene på hver sin måde. Ved at flytte problematikken helt tilbage til stenalderen, gøres publikum fri af aktuelle fordomme og kan se på temaet med friske øjne.
Hør fortællingen i sin helhed herunder:
Forfattet og fortalt af Anette Wilhjelm Jahn / Måle Fortælleteater
