Den krumryggede kvinde

som sansefortælling

Her finder du opskriften på sansefortællingen over fortællingen om den krumryggede kvinde. Hun har oplevet noget, der er så grusomt, at det tynger hende ned, så hun må gå med hovedet hængende nede mellem fødderne. Helt alene har hun i 18 år båret på en skamfuld hemmelighed, hun ikke kan røbe for nogen (Lukasevangeliet 13, v. 10-17).

Du kan vælge at afspille videoen på klassens smart board og lade eleverne følge instruktionen på videoen. Anette Jahn varmer eleverne op kropsligt, fortæller historien og demonstrerer på en enkelt elev, og til sidst efterligner alle med deres makkere.

Eller du kan bruge videoen som demonstrationsvideo, hvor du selv lærer at lede sansefortællingen. Nedenunder finder du opskriften som tekst.

Bagefter kan I gå videre ved at fortolke og dramatisere historien. Vis dine elever videoen, som viser, hvordan en 3. klasse svarede på spørgsmålet: Man føler sig trykket, når…” Du finder øvelsen længere nede.

den krumryggede kvinde

Kropslig opvarmning

Eleverne står rundt om dig. Du indleder med at fortælle dem, at de skal høre om den krumbøjede kvinde: En kvinde som ikke længere står oprejst, men som er faldet helt forover, så hovedet hænger nede mellem fødderne. Du demonstrerer – og de efterligner dig - hvordan du ruller ned, hvirvel for hvirvel – i slowmotion – og hvordan du langsomt ruller op igen. Nu har de lært bevægelsen.

Fortællingen

(Mens du fortæller, ruller du forover, og eleverne følger dig) Biblen er fuld af historier om, at Jesus helbreder syge folk ved at lægge sine hænder på dem. I den her historie er vi i synagogen, jødernes kirke, og Jesus får øje på en krumbøjet kvinde. På sine skuldre bærer hun på tunge byrder. De er så tunge, at hun slet ikke kan stå oprejst. I 18 år har hun helt alene båret rundt på de voldsomme byrder. Hun har oplevet noget, som er så grusomt, at hun tror, at hun kun kan leve videre, hvis hun holder det hemmeligt. Ikke siger et ord om noget til nogen. Og bærer rundt på byrderne helt alene. Derfor er der ingen, som ved, hvad hun bærer på. Hvad der trykker hende ned. Byrderne er så tunge, at hendes ryg presses længere og længere ned. Hun falder mere og mere sammen. Krummer sin ryg helt sammen, så hovedet hænger nede mellem fødderne.

(Du rejser dig op) Jesus ser hende stå alene ovre i hjørnet. Der er ingen, som kigger over på hende eller snakker med hende, for det er ubehageligt at kigge på en så krumbøjet kvinde. Da går Jesus over til hende og siger: ”Du er også en af Abrahams døtre. Du er også en af os.”

(Du spørger en elev, om de vil være den krumryggede kvinde, som står med hovedet hængende nede ved jorden, og du stiller dig bag eleven som Jesus) Og så lægger han sine bløde, varme hænder på hendes ryg. Han stryger hende lige så forsigtigt. Og langsomt begynder hun at rejse sig op. Ryghvirvel for ryghvirvel rejser hun sig. Først hvirvlerne nede i lænden. Så hvirvlerne længere oppe, i midten af ryggen, det øverste af ryggen, skuldrene, nakken og til sidst hovedet. Ved at stryge hende med hænderne, trækker den gode energi i hans hænder hende langsomt op at stå, så hendes rygsøjle til sidst står som menneskers røgsøjler skal stå. Hendes skelet kommer på plads. Der bliver plads i hendes brystkasse. Hun kan igen trække vejret fuldt ind og være det ranke, oprejste menneske, som det er meningen, vi alle sammen skal være.

Sansefortælling

Du inddeler dem parvis, og vælger dig en makker, som du stiller dig bagved. Den forreste ruller nu langsomt ned, mens du beskriver de tunge sække på deres skuldre. Dem som står op – ligesom du – varmer deres hænder, tjekker dem mod sine egne kinder, og lægger dem fast på makkerens lænd. Nu skal de, hvirvel for hvirvel, trække makkeren op med sine masserende fingerspidser. Hænderne kommer længere og længere op ad ryggen. Til sidst hjælper I skuldrene på plads, trækker let op i håret og lader fingrene kører ned langs røgsøjlen, mens du fortæller, at nu står kvinden oprejst, sådan som det er meningen, alle mennesker skal stå.

Bagefter bytter de.

Dramaøvelse: Hvad trykker dig ned?

Du skal bruge: En stak papir og blyanter.

I historien krævede Jesus ikke, at den krumryggede kvinde skulle betro sig til ham. Han sagde ikke, at hvis han skulle helbrede hende, så ville han først vide, hvad der var galt. Og derfor ved vi i dag ikke, hvad der trykkede kvinden ned. Men når vi hører en historie, og der er noget, vi ikke får at vide, så kan vi ikke lade være med at gætte. Vi får lyst til at udfylde de tomme felter i historien. Vi går i gang med at digte videre selv.

Spørgsmål:

·      Hvad tror I, den krumryggede kvinde kunne være trykket af?

·      Hvad kunne hun have oplevet, som hun ikke tør fortælle til noget menneske?

·      Hvilken oplevelse kan være så tung for et menneske, at hun ikke kan stå oprejst og bære det?

Øvelse:

1. Der arbejdes i stilhed. Alle tager 1 stykke papir og en blyant og fortsætter sætningen: ”Man føler sig trykket, når…”  Du giver dem nogle eksempler. Man må gerne hugge en god ide, som allerede er blevet sagt højt, og det gør ikke noget, at forslagene ligner hinanden. Nogle kan kun finde på en sætning, andre tager flere papirer. Når de har skrevet på et papir, lægger de det et sted på gulvet, således at det kan læses. Papirerne er delt godt ud, så man kan gå imellem dem og læse.

2. Uden at tale, går de derefter rundt og læser de anonyme sedler. Lad dem læse så mange sedler som muligt. Du går også selv rundt og læser.

3. Bed dem sætte sig i tavshed på kirkebænken. Når de mærker din hånd på deres skulder, må de roligt gå ud på gulvet og vælge sig en seddel, som de ikke selv har skrevet, og som gør indtryk på dem. Ingen må sige noget imens. De sætter de sig ned, hvor sedlen ligger. Til sidst vælger du selv en seddel.

4. Du læser din seddel højt, uden at sige andet. Herefter går du hen og lægger en hånd på en elevs skulder og sætter dig på elevens plads. Eleven rejser sig og læser sin seddel højt, hvorefter hun går hen til en kammerat og lægger en hånd på hendes skulder og sætter sig. Sådan fortsætter det.

5. Øvelsen afrundes her med en samtale om, hvad der var svært, og hvad der var rart?

Performance

I kan gå videre og øve det op til en performance. I øver, så alle kan sige deres sætning, uden at have papiret i hånden længere. For at holde det levende, kan du lade dem improvisere, hvor de sætter sig i rummet, og hvem der sætter det i gang. På den måde bliver rækkefølgen forskellig hver gang, og de skal være opmærksomme.

Nu kan I invitere en anden klasse eller forældrene på besøg. Hvis I viser det i kirkens midtergang, sidder publikum på kirkebænkene. Hvis I viser det i gymnastiksalen, sidder publikum i en cirkel omkring jer. Kort genfortæller du historien om den krumbøjede kvinde, mens eleverne krummer sig forover som kvinden. Du præsenterer, hvordan I har arbejdet med det. Til sidst kan I opfordre publikum til i hemmelighed at skrive på en seddel, hvad der nogle gange trykker dem. De folder sedlerne sammen og lægger i en kurv. En anden dag kan I på skift læse dem højt. Måske vil I opleve, at I har åbnet op for nogle ærlige betroelser hos andre.