12-årige Jesus i templet

Her finder du Anette Wilhjelm Jahns gendigtning af historien, om dengang Jesus som 12-årig mødte de skriftkloge i templet og udlagde for dem, hvordan han forstod det gamle testamente (Lukasevangeliet 2,41-51). Historien er gendigtet fra Rebeccas perspektiv - en jævnaldrende, som kunne have oplevet den dag. Rebecca bliver med dette fortællegreb til nutidige børn og unges repræsentant: De besøger den gamle historie gennem Rebecca. .

Her er ingen demonstrationsvideo.

Dette forløb består af:

1. Du læser fortællingen højt - konfirmander læser måske selv historien. (Download teksten i boksen til højre)

2. Dramaøvelse: Bibelmuseum (for alle aldre)

3. Evt: Lav jeres eget kastespil (for indskolingen)

1. Læs gendigtningen højt: Rebeccas møde med Jesus

2. Bibel-museum

I Bibel-museum fortolker eleverne kropsligt historien. Jo tydeligere oplæseren eller fortælleren har været i sine følelsesmæssige udtryk, jo nemmere bliver det for eleverne at lægge krop til fortællingens billeder. Du bruger en tromme eller et andet slagtøjsinstrument til at markere, hver gang I skifter til en ny skulptur. Først siger du en sætning, som beskriver den næste skulptur, og så trommer du. Med det samme skifter de kropsstilling. Der er ikke tid til at tænke og overveje. I øver, at eleverne siger ja til deres første indfald.

Du introducerer:

”Verdens museer er fyldt med statuer af de bibelske fortællinger. På samme måde skal vi nu lave vores egne statuer af fortællingen om Rebeccas møde med den 12-årige Jesus. Vi tager på bibel-museum.”

Indled med selv at vise en skulptur. Prøv så at lade øjnene danse og flakke. Brug det til at snakke om, at en skulptur står helt stille med kroppen i det, vi i drama kalder frys, og at skulpturens øjne kigger ét bestemt sted hen. Hvis man med øjnene vil følge med i alt det, de andre laver, så virker skulpturen ikke. Hver nye skulptur har et nyt mål i lokalet, som øjnene stirrer hen imod.

0. Opvarmning

Skulpturarbejde er den simpleste form for historiefortælling, hvor vi bruger både krop og hoved.

Eleverne fordeler sig ud på et frit gulv. I varmer op ved at lave vilkårlige skulpturer, hver gang du trommer. Giv dem til opgave at skifte mellem tre niveauer: Oppe - mellem - nede: Kroppen er stående, kroppen befinder sig i mellemniveau og kroppen ligger på gulvet. Det er tiden, som de står og venter, der gør det til skulpturarbejde og ikke til dans.

1.     Individuelle skulpturer

Alle laver individuelle skulpturer af Rebecca. Du siger en ny sætning – giver dem et nyt billede – og så trommer du og lader dem stå lidt i skulpturen. De skifter først, når du igen trommer.

-       Rebecca sidder med sit kastespil.

-       Rebecca savner sine kusiner.

-       Hvordan ser Rebecca ud, når en mand træder på hendes sten?

-       Hun klemmer sig ind imellem de voksne.

-       Hun skubber sig længere frem.

-       Længere endnu.

-       Hun kommer frem og får øje på drengen Jesus.

-       Hun kigger på de gamle mænd og forstå ikke, hvad de siger.

-       Hun ser på Jesus, da han siger, vi skal gøre verden bedre.

-       Hun tager mødet med Jesus ind og gemmer ham i hjertet.

2.     Skulptur-grupper overfor hinanden

I skal nu lave kollektive skulpturer med flere mennesker, som forholder sig til hinanden og skaber et fælles billede. Tilsammen skal I fortælle en historie og vise en scene i fortællingen. Afhængig af antallet af elever, inddeler du eleverne i grupper. Har du delt dem i to grupper, står de på en lang række overfor hinanden, og har du inddelt dem i fire grupper, står de på række i hvert sit hjørne af lokalet.

Du giver en gruppe ad gangen en titel på deres skulptur, og så skal de skabe den skulptur kollektivt, mens resten som museumsgæster kigger på. I begyndelsen og afhængig af deres alder lader du dem løbe ind i kronologisk rækkefølge, når du trommer. Et nyt slag betyder, at endnu én må løbe ind. Det er nemmere, når de ved, hvis tur det er. Har de prøvet det nogle gange og er ældre, er det en god øvelse i at undgå at bruge ord men blot at lytte til hinanden med kropslig opmærksomhed for at sørge for, at der kun løber én ind ad gangen. Du fortæller dem, at kunstneren har fået en kæmpe sten at hugge sin skulptur ud af, så alle skal være forbundne med mindst en anden. Måske berører man en andens arm eller fod.

Når skulpturen er færdig, lader du museumsgæsterne (de andre) gå hele vejen rundt om den, mens skulpturen står i frys - også med øjnene! Det er anstrengende at holde en skulptur, så de besøgende går hurtigt rundt om skulpturen. De holder fysisk afstand, så de ikke forstyrrer kammeraterne, og måske sætter de besøgende på skift ord på, hvad de ser: Hvilke relationer og følelser kan de få øje på? Når skulpturen opløses, klapper museumsgæsterne. Du kan evt. tage fotos af skulpturerne.

Skulptur-titler:

-       Folk er ved at pakke sammen efter påsken.

-       Folk leder efter nogle, der er blevet væk.

-       En fortæller om Jesus, og folk begiver sig mod templet.

-       Mange mænd masser sig frem for at se Jesus.

-       Kvinder og børn står nedenfor tempeltrappen.

-       Rebecca forsøger at samle sine småsten sammen mellem en masse ben.

-       De gamle mænd taler og taler.

-       De gamle mænd lytter til Jesus

3.     Kollektiv skulptur

Alle grupper laver en kollektiv skulptur sammen. Hver gang du slår et slag på trommen, løber en ny fra grupperne ind i midten og stiller sig i frys. Grupperne skiftes. Her bliver du den eneste museumsgæst, og måske kan du tage nogle billeder af skulpturen fra forskellige vinkler, som de senere kan se. Inden skulpturen opløses, fortæller du dem, at det er en installation med en knap. Når du trykker på knappen (lyden af trommen), laver skulpturen lyden af påskefesten: Hvad har hver enkelt lyst til at udbryde? Hvillken lyd ligger der i kroppen og struben på deres karakter?

Skulptur-titel:

-       Den glade påskefest med venner og familie 

3. Lav jeres eget kastespil

Ligesom Rebecca kan I lave jeres eget kastespil. Først syer I en læderpung ud af et rundt stykke læder med huller hele vejen rundt i kanten, hvor I sætter en lædersnor igennem. Herefter tager I på stranden og leder efter sten. I skal finde en større sten og ti mindre sten af nogenlunde samme størrelse, hvoraf 5 er mørke og 5 er lyse. Undgå flintesten, da de flækker.

Regler:

I tegner med en pind en streg i jorden eller sandet. Står i i skolegården, kan I bruge et kridt. De to spillere skal nu holde sig bag den streg. Så kaster den ene den større sten ud, som I på skift skal forsøge at ramme. Rammer I, får I 5 point. Den der til sidst har den sten, der ligger tættest på målstenen, får 3 point. Har vedkommende flere sten, der ligger tættere på end makkerens sten, giver hver sten 3 point. I kan holde regnskab ved at tegne småstreger på jorden eller i sandet. Vinderen kaster målstenen ud i næste spil.

Historie:

Kastespil er en ældgammel leg, som folk har leget overalt i verden. Medmindre man befinder sig midt ude i ørkenen eller på havet, kan man altid finde sten. Spillet har udviklet sig til blandt andet det franske nationalspil Petanque med stålkugler, som I måske kender.