Daniel i Løvekulen
Målrettet kristendomskundskab.
VIDEOfortællingen
DANIEL I LØVEKULEN
Vis eleverne den uhyggelige, bibelske fortælling om Daniel i Løvekulen – Daniel som bliver kastet i løvekulen, fordi han dyrker den forkerte tro og derfor ikke må være med i fællesskabet. Der er en del af sig selv, som Daniel ikke vil give slip på – ellers er Daniel ikke længere sig selv. Og derfor vinder Daniel til sidst livet - han bliver stående rank og rolig i sin tro. Daniel i Løvekulen handler også om identitet.
OPgave 1
fortæl historien som en sansefortælling
Før I samtaler og reflekterer over historien, så fortæl historien på ryggen af en makker ved hjælp af sansemotoriske greb. På den måde får elevere historien ind i kroppen og forbinder sig følelsesmæssigt.
Afspil videoen og lad eleverne følge den. Eleverne deles ind i makkerpar og sætter sig på underbenene på gulvet - som vist på videoen. På den måde kan de skubbe makkerens ryg fremover, både når Daniel beder en bøn, og når han skubbes frem mod løverne.
Hvis I afspiller videoen flere gange, kan eleverne lære sansefortællingen udenad. Lad fx. eleverne lave sansefortællingen på en yngre klasse. På den måde styrkes deres mundtlige kompetencer.
At se bødlen i øjnene
I læser:
I krig giver man ofte fanger en hætte over hovedet, når de skal henrettes. På den måde undgår bødlen at se ind i fangens øjne. Når fangen har en hætte over hovedet, kan bødlen ikke se ind i fangens øjne og fornemme, at han står overfor et menneske ligesom ham selv. Når fangen har hætte over hovedet er det nemmere for bødlen at dræbe, for så er fangen et umenneske, som han gerne må dræbe.
I gode fortællinger sker der noget andet, end vi normalt forventer. Det er det uventede, der gør fortællingerne spændende.
Normalt forventer vi, at hvis en mand står overfor en løve, vil han gøre en af tre ting:
Han vil forsøge at stikke af.
Han vil stivne og gå i frys, kan ikke handle og bevæge sig.
Han vil angribe løven, også selvom det er håbløst. Måske vil han kaste en pind efter løven eller prøve at råbe faretruende.
Og vi forventer, at løven vil æde manden.
I Daniel i Løvekulen sker der noget andet, end det vi forventer. Daniel forsøger lige først at flygte over til klippevæggen, men det varer kun et øjeblik. Han bliver ikke handlingslammet og passiv, og han forsøger heller ikke at spille med musklerne. Derimod rejser han sig som en modig helt og står i sin sårbarhed, og kigger løven direkte ind i øjnene, fuld af tillid. Den tillid tryllebinder løven, så den ikke går til angreb. Daniels åbne sårbarhed berører løven. Det er for mærkeligt for løven. Det er modsat al jungelov. Og derfor bliver Daniel i løvens øjne ikke til løvemad.
Daniel tør vise løven sin sårbarhed, og derfor er han ikke svag, men stærk. Det gør Daniel til en helt.
opgave 2
spørgsmål til daniel i løvekulen
Hvorfor vil kongens rådgivere af med Daniel?
Hvordan lægger de en fælde for at sætte Daniel i et dårligt lys?
Hvordan har kongen det med Daniel?
Hvis kongen gerne vil skåne Daniel, hvorfor gør han så ikke bare det?
Hvorfor knæler Daniel ikke bare for statuen og reder sit liv?
Er Daniel slet ikke bange for løverne?
Hvorfor æder løvekongen ham ikke?
Hvad forventer vi, der vil ske, når Daniel kastes i løvekulen? Og hvad sker der i stedet for?
Hvem er den gennemsigtige, næsten usynlige skikkelse?
Hvem beskytter Daniel og giver ham mod og styrke?
Hvorfor tror I, at kongen holder så meget af Daniel, at Daniel bliver hans bedste ven?
Daniels identitet og hans tro
Daniel er blevet bortført til et naboland, og han er blevet slavegjort. Man kan også kalde ham for en flygtning. Men han får alligevel en høj position ved kongens hof og kommer tæt på kongen. Daniel siger til kongen, at
Han taler babylonernes sprog
Han klæder sig i deres tøj
Og han krydrer sin mad med deres krydderier.
På den måde vil han gerne efterligne kongens kultur og leve, som de gør i kongens land (Han vil gerne integreres). Men når det kommer til hans tro og hvilken gud, han skal tilbede, så vil han ikke give slip på sin egen religion. Daniel er flygtning og slavegjort, han tager den nye kultur til sig, men han sætter en grænse. Hvis han overskrider den grænse, så mister han sig selv. Og derfor er han parat til at gå i døden for at holde fast i den del af sig selv. Han vil ikke give slip på sin identitet.
opgave 3
gamle og nye billeder af daniel
Historien om Daniel i Løvekulen er malet som kalkmaleri i en dansk kirke (fra o. år 1400, Tirsted kirke). Beskriv, hvordan maleren har set Daniel, englen og løverne? Hvordan er forholdet mellem Daniel og løverne?
På kalkmaleriet kommer en engel flyvende med en mand, som han holder i håret. Den del af historien stammer fra en fortælling om Daniel, der aldrig kom med i biblen. Her fortælles det, at manden hedder Habakkuk, og at englen løfter ham op i håret og flyver ham hen til løvekulen for at han skal give Daniel mad, så han ikke sulter. Foto: Torben Svendrup
Daniel og de dødbringende dragekager
Der findes endnu en spændende fortælling om Daniel, hvor det fortælles, at kongen og hans folk tilbad en drage som gud, og at kongen beordrede Daniel til også at dyrke dragen. Daniel udfordrede kongen og spurgte ham, om kongen ville anerkende, at dragen ikke var en gud, hvis Daniel kunne slå den ihjel uden at bruge hverken sværd eller stok. Det gav kongen ham lov til at prøve.
Derefter gik Daniel i gang med at tilberede nogle dødbringende dragekager. Han blandede tjære, fedt og hårkugler, kogte det godt op og pressede det sammen til store kager, som han fodrede dragen med. Han stoppede den ene dragekage efter den anden i gabet på dragen, og til sidst revnede dens bug, og den faldt død om. I det samme vendte Daniel sig mod kongen og sagde: ”Der kan du selv se. Det er ikke en gud, som du og dit folk har tilbedt. Min gud er derimod en levende gud.”
Dragehistorien kom aldrig med i biblen, men den har alligevel været populær og er gengivet i flere af middelalderens håndskrifter. Ovenfor ses et billede fra en dansk bog fra 1400-tallet, hvor snedige Daniel er i færd med at fodre en lille, tobenet drage, som har vinger. (Tillæg til Daniels Bog apokryf skrift vers 23.27.)
skab lydbilleder af historien
Som i opgave 2 om Den lille havfrue stiller eleverne sig med lukkede øjne i deres eget rum.
Læreren siger:
I har set et par ældgamle billeder af historien om Daniel. Billeder kan laves på mange måder. Nu skal I lave lydbilleder af historien.
Vælg en scene
Hvis I skulle male et billede fra historien, hvilken scene ville I så vælge?
Hvilke lyde kan man høre?
Hvis I virkelig stod i den scene, hvilke lyde ville I så kunne høre (Ud over menneskelig tale)? Ville man kunne høre tamburinen, der spiller op til dans, kongens klappen i hænderne, rasende løvebrøl, lyden af en tung sten, der skubbes for, fodtrin i grus, den rislende kilde, sultne løvemaver, Daniels klaprende tænder, kongens tunge vejrtrækning om natten, englevinger der suser…)
Lav lydbilledet for en makker
Gå sammen med en makker. På skift forsøger I at lave lydbilledet for jeres makker - alene ved at bruge munden som lydmaskine. Makkeren må ikke vide, hvilken scene, I har valgt. Kan makkeren mon gætte, hvor I er i historien?
opgave 4
Kernen i din identitet?
Har nogle af jer rødder i en anden kultur, hvor I har fået noget, som I ikke vil give slip på? Andre af jer lever hvor jeres familier har levet i flere generationer. Daniels livssituation er ekstrem. Det er jeres situation måske ikke, men alle har noget, som gør dem til dem de er.
Er der noget i jeres liv, i jeres måde at leve jeres liv på, som I ikke vil give slip på? Noget som er med til at definere, at I er jer og ingen andre? Noget som gør, at I kan kende dig selv?
Se på jeres papirer med sælpigens og fangerens identiteter, og lav en lignende enkel skitse for jer selv. Hvilke indre og ydre kendetegn er vigtige for jer? Hvilke ydre og indre kendetegn er med til at gøre, at I kan kende jer selv?
Sælpigen længes efter sit rette element, havet. Hvad er jeres rette element? Hvor skal I være for at have det rigtig godt? Kan I tegne jeres rette element på papiret og lave det som et tegn. Hvis det var sælpigen, kunne hendes rette element, havet, f. eks. illustreres med en bølge.