`

Sansefortælling og Den ensomme Zakæus

Undervisningsmateriale udarbejdet af Måle Fortælleteater i samarbejde med Mariendal kirke på Frederiksberg, Hindsholmskolen og Kerteminde-Nyborg provsti. Støttet af Ole Kirks Fond.

Kreativt forløb om sansefortælling samt om børn/unges ensomhed.

Målrettet indskoling / minikonfirmander og 7.-8. klassetrin / konfirmander.

Religion, dansk og billedkunst.


Introduktion til læreren

Tema: ensomhed og tilknytning

Her finder du 9 opskrifter på bibelske sansefortællinger, som eleverne kan lære at fortælle på ryggen af en makker. Det er en mini-bibel på den måde, at der både er fortællinger fra det gamle og det nye testamente. Du kan nøjes med at arbejde med sansefortællingerne, eller du kan arbejde dybere med temaet ensomhed - fællesskab.


OM SANSEFORTÆLLING

sansefortælling, fortællemassage, eventyrmassage

INTRODUKTION TIL SANSEFORTÆLLING

I sansefortælling fortæller eleverne en bibelhistorie på ryggen af en makker ved hjælp af ord og sansemotoriske greb. Eleverne lærer at fortælle en mundtlig historie “by heart”, og sansefortælling er dermed et effektivt og kreativt redskab til at styrke kompetencerne i mundtlige fortælling.

Samtidigt understøtter du den enkeltes tilknytning til fællesskabet og modvirker mobning. Og så er det ovenikøbet rart og sjovt.

Du kan vælge mellem 9 bibelske sansefortællinger, og metoden præsenteres i videoen ovenfor.

OM ENSOMHED OG BØRN/UNGE

INTRODUKTION TIL TEMAET ENSOMHED

Ud over de 9 sansefortællinger, får du redskaber til at arbejde med temaet ensomhed. Videofortællingen Da Zakælus blev rig er en fri gendigtning af historien om den lille tolder Zakæus, der kravler op i et træ. Eleverne får en forståelse for, hvorfor tolderen som voksen behandler andre dårligt, stjæler fra sine naboer og føler sig ensom. Vi hører nemlig om, hvordan han som dreng blev mobbet af kammeraterne. Og vi hører, hvad der sker, når Jesus kommer og begynder at lytte til hans livsfortælling - og får de gamle legekammerater til at lytte med. Først da bliver Zakæus rig - men på en anden måde.

I kan nøjes med at se videofortællingen (22 min), eller I kan vælge at arbejde i dybden med temaet og fortællingen. Undervisningsmaterialet arbejder kreativt og kan derfor tilpasses fra 3. - 9. klassetrin (fra 2-20 lektioner). Til dansk, kristendom og billedkunst.

I videoen ovenfor introduceres du til materialet.

 

Video fortællinger

VIDEOFORTÆLLINGEN

DA ZAKÆUS BLEV RIG

Du kan vise videofortællingen Da Zakæus blev rig, som handler om, hvordan den lille tolder blev moppet som dreng, hvordan han også som voksen var ensom og følte sig udenfor, og hvad det var, som gjorde, at han alligevel til sidst blev en del af fællesskabet. (22 min).

Med indskolingen kan I bagefter fortælle historien som en sansefortælling og bearbejde den i drama ved selv at forbinde jer med temaet: Hvornår føler man sig udenfor og hvornår hører man til? Og i billedkunst kan I fortolke historien ved at lave Zakæus´ mange ansigter.

(2-22 lektioner)

Materialet til konfirmander er til en mødegang.


Klik på billedet for at se videoen.

VIDEOfortællingen

DANIEL I LØVEKULEN

Du kan vise dem den uhyggelige fortælling om Daniel i Løvekulen – Daniel som bliver kastet i løvekulen, fordi han dyrker den forkerte tro og derfor ikke må være med i fællesskabet. Der er en del af sig selv, som Daniel ikke vil give slip på – ellers er Daniel ikke længere sig selv. Og derfor vinder Daniel til sidst livet - han bliver stående rank og rolig i sin tro. Her kan I arbejde med temaet identitet.

 

Opskrifter på sansefortællinger

Filmene er under udarbejdelse. Når en video er uploadet på Måle Fortælleteaters Youtube kanal, sættes den op på siden her. Hvis du abonnerer på kanalen, får du besked, hver gang der udkommer en ny sansefortælling. Tilmeld dig her

SKABELSEN

JOSEF

NOA

DANIEL I LØVEKULEN

MARIA BEBUDELSE

JULEEVANGELIET

12-ÅRIGE JESUS

ZAKÆUS

DEN KRUMRYGGEDE KVINDE