Den grimme ælling
Til eleverne
1. Højtlæsning på video.
2. Læs teksten om Den grimme ælling og H. C. Andersen.
3. Lær en rap: Ande-fedte-tip
4-6. Arbejd med spørgsmålene.
7. Lav din egen illustration.
1. Højtlæsning på video
Den Grimme ælling i Johannes larsens have
Fortælleren Anette Jahn inviterer jer indenfor i maleren Johannes Larsens poetiske have fuld af ænder, gæs, høns og fugle. Her læser hun H. C. Anderens eventyr Den Grimme Ælling højt. Det lange eventyr er opdelt i to film: Del 1 varer 13 min. og Del 2 varer 16 min. Klik på billedet herunder - De vises i træk her, men du kan med fordel opdele dem i undervisningen.
Klik på billedet for at se filmene.
2. Den grimme ælling og H. C. Andersen.
Eventyret Den grimme Ælling skrev H. C. Andersen i 1843, og det er et af hans mest kendte eventyr, også ude i den store verden. H. C. Andersen var selv så glad for historien, at det var et af de eventyr, han oftest selv valgte at læse højt, når han kom rundt på de store herregårde og skulle underholde.
Den grimme ælling er en svaneunge, men dens æg bliver ved en fejl ruget ud af en andemor i andegården. Ænderne og hønsene bider ham, og pigen, som kommer for at fordre dyrene, sparker hårdt til ham med træskoen. Den grimme ælling flygter ud i mosen. Og da vinteren kommer, skal den så meget ondt igennem, at den er lige ved at dø.
Den rette identitet
Da det endelig bliver forår, er den en dag ude at svømme på søen og nærmer sig nogle svaner. Da bøjer den sit hoved og får øje på sit eget spejlbillede nede i vandet, og så går det op for den, at den selv er en svane. Og alle siger nu, at den er den smukkeste af alle svanerne.
Den fynske billedkunstner Johannes Larsen illustrerede i 1955 Den grimme Ælling som billedbog. Her spejler den grimme ælling sig i søen om foråret og opdager, at den er en smuk svane. ”Det gør ikke noget at være født i andegården, når man kun har ligget i et svaneæg” – en ofte citeret forfatterkommentar fra eventyret.
Udviklingshistorie / Forvandling
Man kan sige, at eventyret er en udviklingshistorie, for den grimme ælling udvikler sig gennem historien. Den kommer så meget ondt igennem, ligesom alle andre helte, vi kender fra eventyrene. Og modstanden gør den stærkere, klogere og smukkere. Den udvikler sig fra en grim ælling til en smuk svane. Man kan også sige, at den forvandler sig i løbet af historien. At den finder sin rette identitet: Finder ud af hvem den er.
Hjemme-ude-hjemme
Hans Christian Andersen (1805-1875)
Eventyret er et typisk eventyr, fordi det starter hjemme i andegården, så tager den grimme ælling på en rejse ud i verden, og til sidst kommer den hjem igen og bliver anerkendt som en smuk svane.
H. C. Andersens selvbiografi
En selvbiografi betyder en fortælling om forfatteren selv. Og Den grimme Ælling er en fortælling om H. C. Andersens eget liv (1805-1875). Den lille Hans Christian – sådan hed han - blev født i en fattig familie i Odense. Hans far var skomager, men når han havde fri, spillede han dukketeater for ham. Hans gamle farmor fortalte ham folkeeventyr. Og nede ved fattiggården hørte han fattigfolkene fortælle uhyggelige historier og synge frække sange. Han ville meget hellere høre på alt det og gå nede langs Odense å og lege mellem skræppebladene og finde på nye historier, end han ville lege med sine kammerater.
Skomager bliv ved din læst
Derfor sagde de andre børn, at han var mærkelig. Og de drillede ham slemt. Det samme gjorde skolelærerne og naboerne. Han blev hånet for at være anderledes. Hans fantasifulde far døde allerede, da Hans Christian var 10 år gammel, og så blev han alene med sin mor, som ikke forstod ham. Hun syntes ikke om al den fantasi. Hun sagde, at det kunne han ikke leve af. Han skulle hellere blive skomager ligesom sin far.
Men den lille Hans Christian blev ved med at drømme. Han drømte om teater, dans og skuespil. Han fik tidligt job på Odense teater, hvor han gik rundt og solgte programmer. Og så kunne han få lov at sidde og kigge med aften efter aften – og drømme om selv at stå på scenen og danse.
Flyttede hjemmefra som 14-årig
Her ser vi ”de andres” blik på den grimme ælling. Ællingen er gjort unaturlig stor og klodset. Og de andre kigger undersøgende på den og ser mistænksomme ud. Hvordan mon det er at blive kigget sådan på? Tegnet af tyskeren Ludvig Richter i 1847.
Da han blev 14 år, tog han helt alene postvognen til København. Han ville over til hovedstaden for at blive kongelig balletdanser. Men han var for høj og bevægede sig klodset. Der blev grinet af ham. Så han blev aldrig balletdanser. Men i stedet begyndte han at skrive.
Møde hjælpere på sin vej
I eventyrene er der også hjælpere. Uden hjælperne kan heltene slet ikke klare sig. Den grimme ælling møder fx konen, som tager den på prøve for at se, om den kan lægge æg. Og en mand slår senere hul i isen, befrier ællingen og tager den med hjem.
På samme måde mødte H. C. Andersen mange hjælpere. Allerede som barn var der mange, som gerne ville hjælpe ham. Han gik rundt i Odense og bankede på køkkendørene, når han vidste, at der var inviteret gæster. Og så spurgte han, om han måtte komme ind i stuen og fortælle en historie.
Her er det samme situation som på tegningen af tyskeren Ludvig Richter længere oppe. Men her er situationen tegnet endnu værre. ”De andres” blik er endnu mere skeptisk, den grimme ælling er blevet mindre og er på vej ud af billedet. Vi mærker hvor slemt den har det. Tegnet af tyskeren Otto Speckter i 1848.
H. C. Andersen som historiefortæller
Han optrådte igen og igen. Han læste skam ikke op. Nej, han fortalte levende, udenad uden at kigge i en bog.
Og mens han fortalte, så brugte han livligt hele kroppen. Armene fløj omkring ham, og han hoppede og dansede rundt foran gæsterne, gav alle personerne forskellige stemmer og sagde sjove dyrelyde.
De finere folk i Odense syntes godt nok, at han var mærkelig, en underlig dreng, men de morede sig og kunne godt lide hans historier. Når han gik, så gav fruen ham altid en mønt. Og sådan tjente den lille Hans Christian sine første penge.
Nogle af de fine folk i Odense kunne godt se, at han ikke bare var anderledes. De kunne se, at han var noget særligt, at han var talentfuld.
Og da han flyttede til København, blev de i mange år ved med at sende ham penge. Uden de penge havde han slet ikke haft råd til at sidde og skrive.
Og så havde vi andre ikke haft hans gode historier i dag.
I forstår mig ikke
”I forstår mig ikke”, siger den grimme ælling på et tidspunkt til katten og hønen i det lille bondehus. Den længes efter at svømme og dykke ned under vandet, og det mener katten og hønen er tosserier. Ællingen skal ikke snakke, når han ikke engang kan spinde eller lægge æg, siger de. De mener altså, at den grimme ælling skal lære at gøre de ting, som gør katten til en kat (spinde), og hønen til en høne (lægge æg). Men den er jo netop en svane, som elsker at svømme rundt i vandet.
På samme måde følte H. C. Andersen sig heller ikke forstået. Hans mor ville have, han skulle blive hjemme og gå i lære som skomager. Hun forstod ikke, at hendes søn havde en længsel i sig efter noget andet og derfor ville til København.
H. C. Anderens fars sko går ikke rundt mere
Det var jo godt at være skomager, for skomageren tjente penge, og dengang kunne man kun få nye sko hos skomageren. Men der er jo ikke længere nogen, som går rundt i H. C. Andersens fars sko, vel? Ikke et eneste par er blevet gemt. Derimod er der ikke et land i hele verden, hvor du ikke kan købe eventyr af H. C. Andersen. Han er oversat til alle verdens sprog og er elsket af så mange børn og voksne.
Anerkendelse
Ligesom den grimme ælling til sidst i eventyret bliver anerkendt hjemme på gården – at de andre kan se, at han slet ikke er en simpel and men en født svane - på samme måde blev H. C. Andersen også til sidst anerkendt som en født kunstner og et forfatter-geni.
Så den lille Hans Christian havde ret. Det var godt, at han ikke blev ved at lytte til alle dem, som sagde, at han ikke duede til noget. Hans indre stemme hviskede til ham, at han skulle være sig selv. At han skulle bruge sin fantasi og leve af den.
Og det er heldigt for alle os, som elsker hans eventyr i dag.
Under skræppebladene ser vi den lille, nye andefamilie, hvor ungerne lige er ruget ud, og reden hvor det store svaneæg stadig ligger. Det er ren idyl tegnet af fynbomaleren Fritz Syberg i 1930.
3. Lær en rap: Ande-fedte-rap
Vil I fedte for jeres lærer? Shhhhh… Den her video er kun til eleverne…
4. Spørgsmål til Den grimme ælling
Nordmanden Louis Moe sætter de tre dyr op i et hierarki, en rangorden, hvor vi kan se, at den grimme ælling forsøger at gøre sig til overfor dem, som har magten i huset (1925).
A. Hvor bliver den grimme ælling født, hvor kommer den så hen, og hvor ender historien?
B. Hvordan er den grimme ælling anderledes?
C. Hvilke modstandere møder den grimme ælling inde i andegården og senere på sin rejse gennem vinteren?
D. Hvad gør modstanden ved den grimme ælling? Hvordan oplever den modstanden? Hvad får den de andres reaktioner til at betyde? Tror den, de andre har ret, eller at de tager fejl?
E. Hvilke hjælpere møder den grimme ælling på sin vej?
F. Hvordan forvandles den grimme ællings selvbillede? Dens opfattelse af sig selv og sit eget værd.
5. Spørgsmål til H. C. Andersen og Den grimme ælling
Russisk ukendt kunstner har tegnet den grimme ælling, da den beslutter at gå væk fra katten og hønen og ud og søge eventyret. Den ligger i en sø og får øje på en flok svaner oppe på himlen. Den føler stærk længsel og bliver helt ude af sig.
A. Vi ved, at det her eventyr var en af de historier, H. C. Andersen ofte selv valgte at læse højt. Hvad tror du, det er et tegn på?
B. Hvad kalder man en historie, som spejler forfatterens eget liv?
C. Hvad ved du om H. C. Anderens eget liv, som kan minde om den grimme ællings liv?
D. Hans Christian Andersen følte sig misforstået. Hvem forstod ham ikke? Hvad gjorde de så?
E. Hvilket arbejde havde H. C. Andersens far?
F. Hvilket arbejde fik H. C. Andersen selv, da han blev voksen?
G. I eventyret står der: ”Det gør ikke noget at være født i andegården, når man kun har ligget i et svaneæg”. Hvad mon det betyder? Hvad siger det om den grimme ælling? Og hvad siger det om H. C. Andersen selv?
6. Spørgsmål til Skiftingen og Den grimme Ælling
En paralleltekst er en historie, som ligner en anden historie. Skiftingen og Den grimme ælling ligner stærkt hinanden på nogle punkter. Prøv at finde nogle lighedspunkter.
A. Hvem er skiftingen i Den grimme ælling?
B. Hvordan ligner deres situation hinanden?
C. Er der noget, som er forskelligt?
D. Hvis H. C. Andersen skulle spejle sig selv i historien Skiftingen, hvem ville han så være? Hvordan?
7. Nu er du illustrator
Du har set nogle illustrationer fra forskellige lande og set, hvordan de illustratorer har set eventyret. Hvis du nu kun måtte tegne én tegning fra eventyret, hvilken scene ville du så vælge? Hvad var den stærkeste følelse i dig, da du hørte den scene? Kan du få os andre til at fornemme det, når vi kigger på din tegning?
Måske skal du gøre noget større eller mindre. Overdrive eller underdrive. Du kan også vælge at bruge farver og lege med glade og dystre farver.
