Selma Lagerlöf og Skiftingen

Til eleverne

selma lagerlöf

Den svenske forfatter Selma Lagerlöf levede fra 1858 til 1940, og hun skrev mange fantastiske børnebøger og store romaner og noveller for voksne. I 1909 fik hun derfor nobelprisen for litteratur, som er en af verdens mest anerkendte priser, en stor ære og anerkendelse.

Hun var den første kvindelige forfatter, der modtog prisen nogensinde. I dag har vi både mandlige og kvindelige forfattere, men førhen var det svært som kvinde at blive anerkendt som forfatter, og forlagene ville helst kun udgive bøger skrevet af mænd. Fx udgav den store danske forfatter, Karen Blixen, sine første bøger med et mandligt dæknavn: Isak Dinesen. Læserne troede altså, det var en mand, der havde skrevet hendes første romaner. Derfor var det meget stort for kvinder, da Selma Lagerlöf i 1909 som den første kvinde nogensinde modtog verdens fineste litteraturpris.

Skiftingen

Hun skrev Skiftingen i 1915. Som mange af Selma Lagerlöfs andre historier, kan den læses af både voksne og børn. Den udkom først i en novellesamling til voksne (Trolde og mennesker) og senere blev den udgivet som en billedbog til børn.

Historien handler om kampen mellem det onde og det gode i os mennesker. Og det gode vinder til sidst. Selma Lagerlöf ønsker at give os håb, når vi læser eller hører historien.

Eventyrlige træk

Skiftingen er et kunsteventyr, og det er skrevet i den genre, vi kalder for magisk realisme. Det er typisk for Selma Lagerlöf. Det betyder, at noget af historien er skrevet realistisk. Det vil sige, at det godt kunne foregå i virkeligheden. Mens noget andet i historien er skrevet magisk. Det betyder, at noget af det, som sker, ikke ville kunne ske i den virkelige verden. Det er eventyrligt, overnaturligt og magisk.

Folkelige forestillinger om forbyttede børn

I hele Europa har der været folkelige forestillinger om skiftinger. Man troede på overnaturlige væsener. At der fandtes underjordiske dæmoner eller djævle, som i al hemmelighed kunne komme og ombytte et udøbt menneskebarn med deres eget barn.

Her ser du et gammelt maleri fra 1400-tallet.  Det er malet af den italienske kunstmaler Martino di Bartolomeus.

A. Hvad sker der på billedet? Beskriv det.

B. Hvad har billedet at gøre med en skifting?

Trolde og underjordiske elverfolk

I Danmark blev de kaldt for en skifting. Men de blev også kaldt for en forbytning eller en bytting. Det er alt sammen nogle meget gamle ord, som vi ikke bruger længere. Her i Norden (Danmark, Sverige og Norge) troede man på trolde, bjergfolk og elverfolk, der boede i de store skove og i de gamle gravhøje. Når en mand og en kvinde havde fået et barn, som var anderledes på en eller anden måde, så troede man, at det var troldkællingen, som havde været der og bytte barnet ud, så man nu havde et troldebarn.

Anderledes børn

Hvis et barn så anderledes ud eller opførte sig anderledes, kaldte folk barnet for en skifting. Det kunne være barnet havde et fysisk eller et psykisk handicap. Måske så barnet anderledes ud, måske havde det svært ved at lære at gå og tale. Og måske var det bare et skrøbeligt barn, som nemt blev bange og kom til at græde.

De børn havde det meget ondt dengang. For man troede nemlig, at hvis man behandlede troldebarnet ondt, så kom troldkællingen måske løbende og byttede børnene om igen. Hvis man sparkede, slog og spyttede på barnet, så fik man måske sit eget barn igen. I folketroen er der masser af sådanne historier, som man har fortalt videre og lyttet til. Sådan nogle historier kalder man sagn.

Her er en hjemmeside, hvor du kan læse en masse sagn om skiftinger: https://heimskringla.no/wiki/R%C3%A5d_for_forbyttelse

Spørgsmål

Læs sagnet Skiftingen fra Måle nedenfor.

Arbejds så med spørgsmålene:

A. Kan du finde noget, der går igen i Selma Lagerlöfs historie?

B. Beskriv: Hvad gik de folkelige forestillinger om skiftinger ud på?

C. Hvilke børn synes vi er anderledes i dag?

D. Før kaldte man nogle børn for idiot. Hvad kalder man anderledes børn i dag?

E. Hvordan behandler vi anderledes børn i dag?

Sagn: Skiftingen fra Måle

På Damgården i Måle på Fyn opdagede en kone en dag, at hendes lille barn pludselig så underligt ud. Det lå der i vuggen og kiggede op på hende med et par små, skelende øjne, og hovedet var pludseligt blevet alt for stort. Da hun rørte ved hovedet, føltes det helt blødt. Hun løftede op i dynen og mærkede på barnets krop. Den var alt for tynd og føltes som en slap klud.

I det samme kom en af nabokonerne ind i køkkenet. Hvad for noget! gispede hun, da hun kiggede ned i vuggen. Og så gik nabokonen straks i gang med sine gode råd. Hun fik konen til at gå ud på møddingen og piske barnet. Barnet skreg og skreg. ”Jeg kan snart ikke mere”, råbte konen grædende til nabokonen. ”Vil du da ikke have dit barn igen? Bliv ved til det bløder rødt!”, svarede nabokonen.

Konen gjorde som nabokonen sagde, og da kom troldkællingen – Eller var det mon bjergkonen? Ingen vidste det bagefter med sikkerhed – En fremmed, grim kone kom farende ind på gårdspladsen og kastede et lille barn hen imod konen. Så råbte hun:

”Der har du dit, så vil jeg ha’ mit;

du har ikke gjort mod mit,

som jeg har gjort mod dit”.

Og så stak den fremmede, mærkelige kone af med det grimme troldebarn, og konen stod tilbage med sit eget i sine arme.

(Sammenskrevet af Anette Jahn efter mange danske sagn)

Stål og kristendom gav magisk beskyttelse

Man troede, at troldene var bange for stål og for alt, hvad der havde med kristendom at gøre. Så derfor skulle man skynde sig at få sit barn døbt henne i kirken. Så turde troldene ikke nærme sig barnet mere. Inden barnet blev døbt, kunne man beskytte barnet ved at lægge en salmebog eller et kors i vuggen. Eller en saks. Man kunne også sætte en stoppenål i barnets trøje.

Billedet her stammer fra en gammel bog fra 1939, hvor en mand, J. S Møller, har undersøgt beskrivelserne af en lang række børn, som blev set som skiftinge. Han undersøgte gamle sagn og sammenlignede dem med sin viden som læge. Han var nemlig både folkemindesamler og læge.

Han fandt ud af, at børn, som blev set som skiftinge, var handicappede børn, og mange af dem havde det, vi i dag kalder Downs syndrom.

Kilde: J.S. Møllers bog, ”Moder og barn i dansk folkeoverlevering” fra 1939.

LINK til Selma Lagerlöfs originale tekst

Spørgsmål til Selma Lagerlöfs Skiftingen

A. Hvor er de onde kræfter historien?

B. Hvor er de gode kræfter i historien?

C. Bondekonen: Har hun både godt og ondt i sig? Hvor i historien finder du det?

D. Bondekonen savner sit eget barn meget. Alligevel forsvarer hun skiftingen imod bondemanden, folkene på gården og naboerne. Hun kan ikke lade være. Er det fordi, hun er svag?

E. Hvorfor tror du, bondekonen ikke kan lade være?

F. Bondekonen ofrer sig selv. Skal man det, synes du?

G. Fortæl hvor i historien, bondekonen og bondemanden er venner / uvenner.

H. Find de magiske træk i historien?

I. Hvorfor tror du, Lagerlöf bruger magiske træk i historien? Hvad gør det ved dig, når du læser / lytter?

Skriftlig opgave til dansk:

Det er mere end 100 år siden, Selma Lagerlöf skrev Skiftingen, og den er derfor skrevet i et gammeldags sprog. Prøv at genskrive historien i dit eget sprog, så den bliver nemmere at læse. Det er ikke et referat, du skal skrive. Du skal forestille dig, at et forlag har kontaktet dig og bedt dig genskrive historien i et moderne sprog, som folk gerne vil læse i dag. Lav enten opgave A eller B:

A.    Genskriv første scene i eventyret – til og med, at manden foreslår, de går ind i skoven for at lede efter barnet og dermed forlader stedet i skoven.

B.    Genskriv hele historien. I arbejder sammen to og to. Jeres lærer har inddelt historien om Skiftingen i passende afsnit, så alle grupper får en nogenlunde lige stor bid af fortællingen. Herefter gendigter du og din makker jeres lille bid. Til slut printes/samles alle de nye tekster på en fælles planche, sættes op i rigtig rækkefølge og læses højt for klassen.

Måle Fortælleteaters forestilling

I har oplevet Måle Fortælleteaters forestilling Balladen om skiftingen. En litterær tekst fra en bog og en forestilling på scenen er to forskellige medier. Når fortællingen skal på scenen, skal den spilles, dramatiseres, performes. Derfor kan en mundtlig fortæller ikke bare stå stille og åbne munden og lade forfatterens ord strømme ordret ud. Det vil blive kedeligt. En performance skal helst være en total oplevelse. Ved siden af ordene har fortælleren sin krop og stemme og forholdet til rummet at fortælle med. Og måske bruger fortælleren et kostume og nogle rekvisitter.

Forestillingens to parallel-tekster

Forestillingens tekst er inspireret mest af Selma Lagerlöfs fortælling, men der er indflettet to ekstra scener:

1.     Balladedans på gårdspladsen, hvor skiftingen er kravlet op i et morbærtræ.

Denne scene er inspireret af den bibelske fortælling om Zakæus.

2.     Bondemanden smider skiftingen ud i andegården, hvor selv ænderne hakker ad ham.

Denne scene er inspireret af H. C. Andersens eventyr Den grimme Ælling.

Zakæus og Den grimme ælling kan ses som det vi kalder for parallel-tekster. De handler om det samme tema. Om at være udstødt af fællesskabet. At blive mobbet. Og at være ensom. Derfor skal du også arbejde med de to historier. De kan hjælpe dig til bedre at forstå Skiftingen.

Spørgsmål til forestillingen

A. Hvordan brugte fortælleren sin stemme? Hvad gjorde det ved oplevelsen?

B. Hvordan brugte fortælleren sin krop? Hvad gjorde det ved oplevelsen?

C. Hvilke rekvisitter brugte hun og hvordan? Blev kosten brugt til andet end at være kost? Hvad med hendes tørklæde?

D. Hvordan brugte hun rummet? Skabte hun fx rum i rummet? Hvordan gjorde hun det?

E. Sker der noget med en historie, når du læser den eller oplever den som scenekunst? Beskriv nogle forskelle og ligheder.