Om Selma Lagerlöf – til læreren

Selma Ottilia Lovisa Lagerlöf blev født i 1858 på gården Mårbacka i Värmland i Sverige, og hun døde samme sted i 1940. Hun var meget glad for sit barndomshjem og forlod det først, da hun i 1881 begyndte at læse til lærer i Stockholm. Senere vendte hun tilbage til Mårbacka både fysisk og i hendes bøger, hvor gården, egnen, familien og datidens bondeliv ofte spiller en væsentlig rolle. Gården, der i dag stadig fremstår, som den så ud på Selma Lagerlöfs tid, er i dag et af Sveriges mest yndede turistmål med udstillinger, foredrag og prisuddelinger på programmet.

Forfatterdrømme som barn

Siden Selma Lagerlöf var en stor skolepige, drømte hun om at blive forfatter. Hun skrev både digte og skønlitteratur i en ung alder.

I de første mange år dog kun til skrivebordsskuffen, men i 1890 prøvede hun at sende dele af den senere Gösta Berlings Saga til en litteraturkonkurrence. Hun vandt og turde derfor færdiggøre værket og sende til et forlag.

Allerede året efter i 1891 udkom det, der stadig er hendes mest kendte og efter manges mening også bedste værk, nemlig Gösta Berlings Saga.

Underviste skolebørn

Selma Lagerlöf blev en kvinde, som man lagde mærke til i Sverige. Men helt turde hun dog ikke satse på skriveriet endnu. Så hun vedblev med at undervise skolebørn indtil 1895, hvor økonomisk støtte fra blandt andet den svenske kongefamilie gjorde, at hun sagde sit job op og rejste en tur til Italien for at samle inspiration.

Derfra gik det slag i slag med bestsellere som Jerusalem fra 1901-02, Kristuslegender fra 1904 og Nils Holgersens forunderlige rejse gennem Sverige fra 1906 (som stadig er pensum i alle svenske 5. klasser).

Gav sin medalje til en god sag

Selma Lagerlöf modtog som den første svensker og kvinde i 1909 Nobelprisen i litteratur. Prisen – en medalje af guld – skænkede hun dog til Finland under Vinterkrigen for at støtte landet økonomisk. Selma Lagerlöf deltog det meste af sit liv i alt, hvad der rørte sig omkring hende. Hun kæmpede bl.a. for, at svenske kvinder fik stemmeret i 1921, og under 2. verdenskrig hjalp hun flere tyske kunstnere og forfattere med at flygte fra nazismen i Tyskland.

Betragtede verden fra sin trækvogn

Selma Lagerlöf var født med en hofteskade, og som lille måtte hun trækkes rundt i en lille vogn af sin barnepige, fordi hun havde svært ved at gå. Den lille Selma blev allerede dengang klog på, hvordan mennesker er, fordi hun uforstyrret kunne sidde i sin vogn og iagttage verden omkring sig. Dette ses også tydeligt i hendes omfattende forfatterskab.

Det samme gør hendes kristne tro, der var baseret på kernebegreber som godhed, næstekærlighed og barmhjertighed. Det var nemlig begreber, som hun tog helt bogstaveligt, og som allerede i hendes samtid gjorde hende berømt og elsket for sin evne til at omsætte de kristne idealer til konkrete handlinger.