Nøden tvinger til barmhjertighed
Del af undervisningsmateriale tilknyttet Måle Fortælleteaters forestilling Balladen om skiftingen
Produceret af Måle Fortælleteater i samarbejde med H. C. Andersen festivalen. Tak for ideer og inspiration fra Folkekirkens skoletjeneste i Næstved
Inspiration til præster
Hvis du bruger forestillingen med dine konfirmander, kan forestillingen fint stå alene, og du kan vælge, at I blot oplever den og samtaler om teateroplevelsen bagefter (1 lektion).
Men du kan også vælge at bruge mere undervisningstid, afhængig af den tid, I har til rådighed. Materialet giver jer mulighed for at arbejde med temaerne:
Udstødelse
Ensomhed
Hvad gør os rige?
Herunder er lidt forslag:
Perspektiver med Zakæus (1-2 lektioner)
Det vil være oplagt, at du perspektiverer forestillingen ud fra den bibelske fortælling om Zakæus:
Her finder du opgaverne direkte til eleverne
Her finder du materialet til læreren
Efterbearbejd forestillingen (1 lektion)
Du kan også bruge en række spørgsmål til eleverne ud fra forestillingen:
Her finder du lidt om Lagerlöfs biografi
Her finder du spørgsmål til elevernes oplevelse af forestillingen
Her kan du læse originalteksten
Fortolk temaerne kreativt (1-2 lektioner)
Eller du kan sætte en af de kreative opgaver i gang, hvor konfirmanderne fortolker temaerne:
Her finder du en kreativ opgave, der handler om Ensomhed
Her finder du en kreativ opgave, der handler om Hvad gør dig rig?
Nedenunder finder du lidt refleksion i forhold til kristendommens historie og budskab sat i relation til fortællingen og til skiftinger.
Til højre udsnit af kalkmaleri fra 1400-tallet fra Sværdborg Kirke. Vi ser dåbens beskyttelse understreget både med Guds hånd og helligånden (duen).
Bondekonen repræsenterer kristendommen
Bondekonen i Selma Lagerlöfs Skiftingen kan ses som en repræsentant for kristendommen i historien. Bondemanden mener skiftingen er en trold, og derfor kan de bare efterlade ham ude i skoven, mens bondekonen giver ham ret, men alligevel tilføjer: ”Han er dog et barn”. Og derfor kan hun ikke overlade ham til skoven og lade ham blive til mad til ulvene.
Også da årene går, og skiftingen mere og mere ødelægger hendes liv og hendes relation til manden og gårdens folk – så kan hun stadig ikke følge mandens ønske og smide skiftingen ud i skoven og lade ham klare sig selv. Deres kamp om skiftingen handler således om, hvorvidt skiftingen er et menneske eller et ikke-menneske.
Bondekonen vælger ikke at være god
Men det er ikke en kamp mellem bondemandens vilje og bondekonens vilje. Det gør den svenske teolog Margareta Brandby-Cöster opmærksom på i sin doktordisputats i religionsvidenskab, Karlstads universitet fra 2001, ”Att uppfatta allt mänskligt, Underströmmar av luthersk livsförståelse i Selma lagerlöfs författarskap” (p. 163-4).
Hun skriver, at bondekonen ikke vælger at være god, men at hun bare ikke kan lade være. Bondekonen ønsker at blive fri for skiftingen. Flere gange i løbet af historien giver hun manden ret i, at det ville være bedre for dem, hvis de kunne slippe for skiftingen. Hendes vilje, hendes forstand og egoismen i hende taler for at slippe af med skiftingen. Men hendes menneskelighed taler et andet sprog, skriver Brandby-Cöster.
Hun kan bare ikke lade være
Hendes vilje er ikke at gøre godt mod dem (troldene), der har gjort hende ondt (taget hendes barn). Og når hun sidst i historien får sin egen søn tilbage, er det heller ikke Guds belønning for at have været god, skriver Brandby-Cöster. Bondekonen drager omsorg for skiftingen og forsvarer ham imod manden, gårdens folk og naboerne – med den konsekvens, at hun selv bliver mere og mere socialt udstødt. Det er en høj pris at betale. Men hun gør det udelukkende, fordi hun ikke kan lade være.
Troldungens blotte tilstedeværelse, hans udsathed stiller krav til hende som menneske. Hun gør det, hun bare må. Og hun gør det for livets skyld. Barmhjertigheden bevarer det menneskelige. Og fordi hun tør stå fast på det medmenneskelige, så opbløder hun til sidst også mandens og dermed naboernes forstenede hjerter.
Brandby-Cöster skriver også, at skiftingens tillid til bondekonen måske har styrket hendes livsmod. Det hjælper hende måske midt i al den modstand, hun oplever både indefra sig selv og udefra omgivelserne.
Folketro og kristendom
Manden, gårdens folk og naboerne kan således ses som bærere af den tids folketro, der ville udgrænse det anderledes. Mens bondekonen kan ses som en repræsentant for kristendommen, der talte for barmhjertighed og medmenneskelighed. Ifølge kristendommen – og Selma Lagerlöfs historie – tvinger menneskelig nød til barmhjertighed.
Kirkens forhold til skiftinger
I hedensk tid var forskellen på Jerusalem og Rom, at der var handicappede i Jerusalems gader, mens man ingen så i Rom. Her satte man den slags børn ud, og det kan betragtes som datidens form for abort. I kristendommen videreførte man den jødiske skik og var imod børneudsættelser af alle slags. Derfor døbte man også disse børn.
Går vi længere frem i tiden, har Brorson (salmedigter og biskop i Ribe fra 1741 til 1764) en klar holdning til "åndsvage" og handicappede. I flere breve behandler han problematikken i forhold til konfirmationsforordningen af 1736. Her slår han fast, at hvis de bare med lyd eller nik eller kropssprog tilkendegiver deres tilslutning, skal man konfirmere dem. Det forudsætter selvfølgelig, de i første omgang er døbt.
De folkelige forestillinger om skiftinger som ikke-mennesker var imidlertid stærke i 1700-tallet og videre op i 1800-tallet. Læs fx i materialet til eleverne om lægen, der i første halvdel af det 19. århundrede fandt et sammenfald mellem folkelige beskrivelser af såkaldte skiftinge og den senere lægevidenskabelige diagnose af downsyndromet (LINK).
Kirken lukkede ikke døren
Det er derfor ikke utænkeligt, at der har været præster, som også delte disse forestillinger. Præsterne var jo en del af befolkningen. Og måske har der også været en gal præst et sted, som har nægtet at døbe et barn, som så anderledes ud. Men kirkehistorien som sådan rummer ikke historier om præster, der ved døren har nægtet såkaldte skiftinge adgang. Det har befolkningen nok klaret selv. Skiftinge blev jo betragtet som troldeyngel, og trolde havde vel ikke noget at gøre henne i kirken.
Dåben blev set som guds beskyttelse og værn mod onde kræfter i det hele taget, og man skulle være døbt for at komme i himlen. Kirkens tilrådelse om tidlig dåb skyldtes naturligvis den høje børnedødelighed, men befolkningens frygt for forbytninger har også været medvirkende til, at folk skyndte sig i kirke med de nyfødte.
Vor tids skiftinge og kirken i dag
- Spørgsmål til konfirmanderne
Hvad mener konfirmanderne i dag? Hvordan synes de, vi tackler de anderledes i vores tid?
Skiftinge blev førhen udgrænset. Hvilke grupper udgrænser vi i dag?
Hvilke grupper er vor tids skiftinge?
Hvad bliver de kaldt?
Og hvordan udgrænser vi dem i dag?
Hvordan kan vor tids kirke ses som et sted, hvor forskellighed er velkomment?
Kan konfirmanderne få øje på noget, som jeres kirke gør for at være sådan et velkommende og rummeligt sted?
